NORDICOM UDLEJER KONTORLOKALE I FLOT EJENDOM FRA ÅRHUNDREDESKIFTET
Kontorlokalet er på 130 m2 og beliggende på 1.sal i ejendommen.
Lejemålet er indrettet med et storrumskontor og 2 mindre kontorer eller mødelokaler om man vil samt køkken, toilet og et printerrum. Alt er i pæn og indflytningsklar stand med væg-til-væg gulvtæpper og hvidmalede vægge.
Ejendommen er fra omkring århundredeskiftet, og bygget i røde mursten i hhv. 4 og 5 etager. Tagene er belagt med hhv. teglsten og skiffertag. I 1997 blev der indrettet 13 nye lejligheder i ejendommen og alle vinduer blev erstattet med termovinduer. Ejendommen fremstår meget velholdt.
Ejendommen er centralt beliggende med ca. 100 meter til Koldings store gågademiljø, tæt på banegård (blot 50 meter) og havnen.