Hurtig og korrekt information
Det er Nordicoms politik at informere hurtigt og korrekt om relevante forhold, som f.eks. selskabet og dets udvikling. Informationen målrettes specielt til Den Nordiske Børs, aktionærer, potentielle investorer, aktieanalytikere og børsmæglere. På denne side finder du en lang række af disse relevante baggrundsoplysninger omkring Nordicoms aktier og aktionærforhold
Opfylder oplysningsforpligtelserne
Direktionen informerer aktionærer og investorer efter retningslinjer aftalt med bestyrelsen, og det er målet til en hver tid at opfylde de af Den Nordiske Børs formulerede oplysningsforpligtelser. Nordicom ønsker at øge kendskabet til Nordicom og koncernens aktiviteter og dermed samtidigt tilgodese markedets informationsbehov ved investeringsbeslutninger omkring Nordicom.
Nordicoms IR-Politik
Formål
Det er formålet med Nordicoms IR-politik at sikre investorer, analytikere, presse samt andre interessenter et højt informationsniveau gennem en åben og troværdig kommunikation. Dette giver endvidere aktiemarkedet det bedst mulige grundlag for prisfastsættelse af selskabets aktier.
Kommunikationen tilrettelægges under hensyntagen til ligebehandling af investorer og gældende oplysningsforpligtelser fastlagt af Nasdaq OMX København A/S.
Strategi
Det er Nordicoms strategi:
- at være aktive og kendte af danske investorer m.v. gennem opretholdelse af analysedækning fra anerkendte aktieanalytikere.
- at opnå en diversificeret aktionærkreds med hensyn til både investeringshorisont samt geografisk placering.
Kommunikation med investorer m.v.
Nordicoms kommunikation med investorer m.v. består blandt andet i udsendelse af:
- Årsrapport
- Kvartalsvise delårsrapporter
- Selskabsmeddelelser
- Pressemeddelelser
Nordicom placerer al information, der offentliggøres som led i overholdelsen af Nasdaq OMX København A/S’ oplysningsforpligtelser, på selskabets hjemmeside, hvilket sikre alle lige og hurtig adgang til væsentlig information om selskabet.
Forventninger til fremtiden (Guidance)
Resultatforventninger for den kommende år offentliggøres sammen med årsrapporten for det foregående regnskabsår og opdateres kvartalsvist i løbet af året.
Kommunikation med analytikere
Der afholdes jævnligt møder med investorer og analytikere. Disse møder kan omfatte såvel større investor- og analytikermøder som møder med enkelte aktionærer eller analytikere
Alle møder og andre kontakter afvikles under respekt for reglerne i Værdipapirhandelsloven og Nasdaq OMX København A/S’ oplysningsforpligtelser.
Gennemgang af udkast-analyser
Såfremt Nordicom bliver spurgt om at gennemgå udkast til finansielle analyser af selskabet begrænses gennemgangen til:
- Kontrol af historisk finansiel information
- Henvise til information som er offentligt tilgængeligt
- Diskutere generelle faktorer som måske kan påvirke de underliggende forudsætninger til projektion af de fremtidige pengestrømme.
Stille perioder (Quiet period)
I en periode på fire uger før planlagte offentliggørelser af års- og delårsrapporter eller andre væsentlige selskabsmeddelelser belyser selskabet ikke den markedsmæssige og økonomiske udvikling og stilling ligesom ledelsen tilstræber at afholde investormøder uden for denne periode. Tilsvarende er selskabet tilbageholdende med mødeaktiviteter i perioder, hvor der arbejdes med forhold, der kan resultere i beslutninger, der skal meddeles til offentligheden.
Opretholdelsen af stilleperioder sker for at beskytte vores interessenter i aktiemarkedet for ufrivilligt at blive insidere, minimere risikoen for at formidle børsfølsomme oplysninger samt skabe arbejdsro, når selskabet udarbejder og forbereder en regnskabsmeddelelse.